romantik

5 idéer til en romantisk aften

Alle, der er eller har været i et fast parforhold, ved, hvor vigtigt det er at pleje hinanden og dermed også forholdet. Ofte kan dagligdagen blive en rutinepræget trummerum med opvask, rengøring, madlavning og måske endda bleskift. I disse tilfælde kan forholdet stille og roligt visne, fordi man ikke tager sig tid til at være impulsiv og overraske hinanden fra tid til anden. Kender du denne følelse? Og kan du måske erklære dig selv skyldig i ikke altid at vise din taknemmelighed for din partner og det forhold, I har sammen? Så læs videre her og få 5 idéer til, hvordan du overrasker din bedre halvdel med en dag/aften i romantikkens og parforholdets tegn.

Vidunderlig wellness

Wellness og anden kropslig forkælelse er en klassiker. I hvert fald hvis man som mand gerne vil gøre lidt ekstra for sin partner. Det ender ofte ud i et gavekort til en ansigtsbehandling eller en tid hos den lokale massør. Men nu handler det jo om at gøre noget SAMMEN, og det kan bestemt også lade sig gøre, når det kommer til wellness. I kunne eventuelt gå hånd i hånd ned på det nærmeste kurbad, hvor I sammen kan nyde sauna, dampbad og det kolde gys i en afslappet og velduftende atmosfære.

Et andet bud er parmassage. Ligesom ovenstående er det måske ikke den aktivitet, der står øverst på mandens ønskeliste, men det handler jo i ligeså høj grad om at lave noget hyggeligt sammen. Til en parmassage befinder man sig i samme rum, mens man får løsnet godt og grundigt op i alle dele af kroppen. Efterfølgende kan man næsten være sikker på, at man svæver hånd i hånd op fra massagebriksen.   

Romantisk middag

Vejen til en mands hjerte går som bekendt gennem maven, men det er endnu ikke bevist, at det samme ikke gør sig gældende for kvinder. God gastronomi er bare en hyggeskaber og en smagsoplevelse, som passer perfekt til en kæresteaftener, og begge parter vil med garanti nyde det i fulde drag. Foruden vidunderlig mad, kan man få tid til at snakke sammen om andet end daglige forpligtelser, når man sidder i joggingtøjet hjemme i sofaen.

Kan man så ikke bare lave en god middag hjemme? Jo, det kan man da, og det er også en sød tanke. Men det er helt særligt at tage på restaurant sammen. Maden er bedre, atmosfæren er hyggelig og så slipper man for opvasken. Man kan vælge alverdens restauranter, men gode romantiske bud er en lille, intim café, en lækker sushirestaurant eller et steakhouse, hvor der serveres topklasse oksekød og lækker rødvin.

Koncert, teater eller biograf

Oplevelser med et mere kulturelt snit er også en sikker vinder, når parforholdet skal plejes. I et forhold er det vigtigt at have fælles referencer, som enten var sjove eller smukke. Ja, mindeværdige. En tur i biografen er altid hyggelig, I kunne også overveje teateret. En tur i teateret vil ofte klistre sig bedre fast til nethinden end en tilfældig film i biografen.

Koncerter er en anden mulighed. Måske har I en fælles kunstner eller et fælles band, som I værdsætter særligt højt. Eller som måske minder jeg om den første tid sammen. Antallet af koncerter, man oplever sammen, er i de fleste tilfælde begrænset, og derfor glemmer man det ikke foreløbigt.

Sidst men ikke mindst kan I tage til standup. Standup lyder umiddelbart ikke som den oplagte ingrediens i opskriften på en romantisk aften, men I er næsten garanteret et smil på læben, og intet holder gang i et forhold som humor.

Pak tasken og tag på ophold

De mest mindeværdige oplevelser i et parforhold sker oftest uden for hjemmets fire vægge, fordi man først der for alvor kan slappe af og nyde hinanden på en anden måde. En hyggeaften foran skærmen er altid hyggeligt, men det adskiller sig ikke altid så meget fra de almindelige aftener, når opvasken er overstået, eller barnet er lagt i seng. Skal man for alvor give romantikken de bedste forudsætninger for at gro, skal man ud af lejligheden eller huset til fordel for nye omgivelser. Det kunne være et miniophold på en kro eller et badehotel, hvor man tilsidesætter alt og bruger energien 100 % på at være sammen.

Der findes et hav af muligheder for disse kortvarige ophold – uanset hvor i landet man bor. Det behøver ikke være 5 stjernet ressort – et lille intimt hotel med en hyggelig atmosfære går i den grad også an. Det vigtigste er, at I kan slappe af og få tankerne væk fra pligter og over på hinanden.

Giv en gave

Sidst men ikke mindst har det aldrig ødelagt et forhold at give modparten en lille gave i ny og næ. Glem pels og hundedyre tasker – flere små gaver rækker i længden. Selvom det lyder som en stor kliché, så er det ofte tanken, der tæller. Samtidig er det mere overraskelsen end det materielle, der skaber værdien, og som dermed holder gang i romantikken.

Kategori: Rådgivning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>