Varigt vægttab

5 tips til et varigt vægttab

Er du en af de mennesker der har kæmpet med vægttab i årevis uden held? Har du snart prøvet alle tænkelige mirakelkure? Her får du 5 gode råd til hvordan du opnår et varigt vægttab, uden at du behøver sulte dig selv. Ja, faktisk handler de tre første afsnit i denne guide om alt det som du gerne må spise!

Spis protein

Protein er afgørende, både for at opnå og bevare et vægttab. Det underbygges eksempelvis af en australsk undersøgelse, hvor testpersonerne deltog i et vægttabsprogram. Personerne blev inddelt i to grupper, hvor den ene fik en kulhydratrig slankekost mens den anden gruppe fik proteinrig slankekost. Efter et år blev testpersonerne vejet, og resultatet var tydeligt: De testpersoner der spiste den proteinrige slankekost, havde tabt sig næsten dobbelt så meget som den anden testgruppe. Der er derfor rigtig god grund til at indtænke mere protein i din slankekost. Hvis du synes det er svært eller tidskrævende at sikre proteinrige fødevarer i alle måltider og mellemmåltider er proteinpulver til vægttab et rigtigt godt alternativ i en travl hverdag.

Spis fibre

Kostfibre indeholder ingen kalorier, men øger alligevel mæthedsfornemmelsen. Blandt andet derfor er de gavnlige i forbindelse med vægttab. Fibre giver også et mere stabilt blodsukker, fordi de gør fordøjelsen langsommere. Den langsommere fordøjelse gør også at kroppen har mere tid til at optage mineraler og næringsstoffer fra maden. Derudover modvirker fibre også inflammation i kroppen, hvilket potentielt også er en gavnlig effekt for dig som ønsker vægttab. Kronisk inflammation er nemlig ofte forbundet med overvægt, foruden en række andre livsstilssygdomme.

Spis morgenmad

Mange mennesker springer morgenmaden over. Det kan eksempelvis skyldes travlhed, manglende appetit om morgenen eller ganske enkelt et ønske om at undgå nogle kalorier med henblik på vægttab. Uanset årsagen, så gør du dig selv en bjørnetjeneste ved at droppe morgenmaden. Ved at starte dagen med et mættende, protein- og fiberrigt morgenmåltid sætter du forbrændingen i gang og skaber en mæthed som holder langt op ad dagen, så du undgår at føle trang til søde sager eller andre hurtige kulhydrater.
En undersøgelse af 100 overvægtige kvinder fra Venezuela viser desuden at morgenmaden er vigtig for et stabilt vægttab. Her delte man kvinderne op i to testgrupper, som blev sat på to forskellige slankediæter med reduceret kalorieindtag. Den ene diæt bestod af store morgenmåltider og den anden af små. Det viste sig godt nok, at de personer som spiste meget morgenmad tabte sig lidt mindre i starten. Men til gengæld fortsatte de med at tabe sig i længere tid, uden at tage de tabte kilo på igen. Det modsatte gjorde sig gældende for den gruppe testpersoner som spiste de små morgenmåltider. Derfor kan det på lang sigt, bedre betale sig at spise et solidt morgenmåltid.

Sov godt

Søvnforskere lavede i 2012 et forsøg, hvor de undersøgte søvnens effekt på menneskers lyst til junkfood. Man delte deltagerne op i to testgrupper. Den ene gruppe sov 9 timer hver nat i en uge, mens den anden gruppe kun sov 4 timer. Forskerne præsenterede herefter testdeltagerne for forskellige billeder af fed og usund mad, mens deres hjerneaktivitet blev målt. Forsøget viste, at de mindst udhvilede hjerner, var dem der reagerede mest positivt på synet af maden. Konklusionen er, at trangen til fed og usund mad øges ved søvnunderskud. Derfor er det væsentligt, at du får styr på din nattesøvn. Det betyder dog ikke, at du lige præcis skal sove 9 timer pr. nat, da det er helt individuelt hvor meget søvn vi hver i sær har brug for. Derfor skal du mærke efter i din krop, for at finde ud af hvad der skal til for at du er veludhvilet.

Dyrk motion – imens du har det sjovt

Måske har du prøvet at bevæge dig mere, sætte gang i ambitiøse træningsplaner osv., men uden held. Måske fordi motivationen forsvandt? Rigtig mange overvægtige mennesker oplever dårlig samvittighed når de ikke dyrker motion og nederlag når de gør det, eksempelvis fordi resultaterne ikke kommer så hurtigt som ønsket eller fordi man føler sig dårlig til den sport man kaster sig over. Begge dele skader humøret og kan for nogle endda føre til trøstespisning, som også kan give dårlig samvittighed – og dét er en ond cirkel at være fanget i.
Derfor handler det først og fremmest om, at finde en motionsform som du synes er sjov, og som dermed har et andet formål en blot det at tabe sig. På den måde får du noget ud af træningen på daglig basis – også selvom du ikke kan se målbare resultater fra dag til dag.
Der er dog ingen tvivl om, at styrketræning i kombination med kredsløbstræning er ideelt i forbindelse med vægttab. Styrketræning er nemlig med til at omdanne fedt til muskler. Jo flere muskler du har, jo større vil din forbrænding også være, og derfor er det en måde at understøtte vægttabet på. Kredsløbstræning forbrænder i sig selv kalorier, så det vil også være ideelt at implementere det i din træningsrytme.
Start gerne blidt ud, med eksempelvis 2 ugentlige træningsdage af en halv time, suppleret med en gåtur eller to i løbet af ugen. Når du har gjort dette til en vane, og ikke længere føler det som en anstrengelse kan du over et par år skrue mere og mere op for træningen – lidt ad gangen, ind til du har nået din ønskede vægt og kan holde den. Ved at gå stille og roligt frem, er der større sandsynlighed for at du kan bevare overskuddet, motivationen og glæden ved træningen. Det gør det langt lettere at opbygge en vane som ændrer din livsstil – ikke bare det næste halve år, men resten af dit liv!

Kategori: Livsstil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>