Miljøvenlig hårpleje

Frisører og hårpleje med fokus på bæredygtighed

Plejer du dit hår? Vil du gerne passe på miljøet? Hvis du kan svare ja til begge dele, så er denne artikel skrevet til netop dig.

Mange hårprodukter indeholder nemlig giftstoffer, som kan virke både hormonforstyrrende og allergifremkaldende. Rigtig mange mennesker tænker slet ikke over dette til daglig, når håret eksempelvis fyldes med balsam som ellers er af en høj kvalitet. Eller når der hver morgen sprøjtes løs med hårlakken, for at opnå et hår-look der sidder lige i skabet. For rigtig mange af os udgør hårets udseende nemlig så stor en del af vores identitet, at miljøbevidstheden træder helt i baggrunden.

Den gode nyhed til dig er så, at du faktisk slet ikke behøver at gå på kompromis med hverken identitet eller hår-look. Det kræver blot at du kender til de bæredygtige hårprodukter, der findes på markedet og at du opbygger nogle gode sunde vaner omkring dit hår, som er med til at minimere belastningen på din krop og på miljøet.

Vælg en bæredygtig frisør

Fælles for frisører er at de sætter dit hårs look i højsædet, men det er de færreste frisører der samtidig har fokus på bæredygtighed. Men de findes derude. Eksempelvis kan du finde en miljøvenlig frisør i Holstebro som netop har netop specialiseret sig i brugen af grønne og bæredygtige hårprodukter i deres frisørsalon. Et besøg hos en bæredygtigt orienteret frisør er en oplagt mulighed hvis du gerne vil have gode råd som passer til netop dit hår. Typisk vil det ikke koste dig ekstra, da du jo alligevel skal have foretaget en klipning og det virker helt naturligt at samtale lidt med frisøren i løbet af klipningen. De fleste bæredygtigt orienterede frisører vil formentlig også hjertens gerne informere dig om dine muligheder inden for bæredygtighed og hårpleje, i og med at de har så stor passion for området, at de har valgt at arbejde med netop denne niche.

Hårprodukter

Når det kommer til bæredygtige produkter til hårpleje, er der overordnet set to ting du kan gøre: Du kan lave dem selv, eller du kan lære de brands at kende, som har deres bæredygtige profil i orden. Nogle mennesker elsker DIY-løsninger, og er du en af dem, så læs straks videre. Foretrækker du en nemmere løsning, så spring videre til næste afsnit.

Gør-det-selv-løsninger

Noget der kan give dit hår et lækkert look er en saltvandsspray – og dén kan du selv lave. Det er faktisk meget nemt, bare bland et par spiseskefulde havsalt med en halv liter kogende vand. Hvis du samtidig ønsker at gøre dit hår lysere, så kan du med fordel tilføje citronsaft og kamille. Citron virker nemlig lysnende på håret, men samtidig udtørrende – derfor er det en god idé også at tilføje lidt kamille. Husk at stille blandingen på køl, hvis du har tilføjet citron og kamille.

Hvis du døjer med fedtet hår og skæl, så er æblecidereddike din ven. Æblecidereddike påvirker nemlig pH-værdien i hovedbunden og kan være med til at modvirke skel. Derudover indeholder eddiken mange gavnlige næringsstoffer, som både styrker håret og giver en flot glans.

Alt efter dit specifikke behov, findes der rigtig mange forskellige former for DIY-hårprodukter som du kan eksperimentere med. Du kan eksempelvis finde virkelig mange videoer på YouTube, hvor forskellige personer demonstrerer hvordan DIY-løsningerne kan laves og bruges i praksis. Det er helt sikkert et tjek værd.

Køb dig til bæredygtig hårpleje

Hvis du gerne vil spare tid og undgå at skulle gøre større forberedelser, hver gang du vil pleje dit hår, så er det en oplagt mulighed at købe nogle bæredygtige hårprodukter. Det kræver så bare lige, at du kender de bæredygtige hårprodukter på markedet. Her får du derfor tre stærke bud på hårprodukter som er gode og sunde for dit hår:

• O’right Green Hair Care
• Davines
• Forever Living

O’right Green Hair Care produkterne er fremstillet med stort fokus på både sundhed for brugeren og hensyntagen til miljøet. Det betyder blandt andet, at O’right har opnået en certificering som CO2-neutral. O’right bruger også emballage som er ”FSC-certificeret”. FSC står for ”Forest Stewardship Council” og er en organisation som arbejder for at der ikke skal fældes mere træ end hvad naturen kan nå at reproducere.

Davines er et af de mere kendte mærker, som også har fokus på bæredygtighed. Davines har fokus på brug af naturlige og genanvendelige ingredienser i deres hårprodukter, samtidig med at der ikke gås på kompromis med de flestes formål med hårpleje: skønhed. Ligesom O’right har Davines også fokus på ”grøn emballage”, som er genanvendelig.

Forever Livings produkter er alle fremstillet med intentionen om at reducere påvirkningen af miljøet så meget som overhovedet muligt. Det har gjort at Forever Living har opnået både ISO 9001 og 14001 certificeringer, som omhandler internationale standarder for kvalitet og miljø. Derudover har Forever Living fokus på at skabe gode arbejdsforhold i gennem hele produktionskæden. Det betyder at Forever Living også har opnået et OHSAS 18001 certifikat, som er en måde at stille sikkerhed for medarbejdernes sundhed og sikkerhed. Alt dette formår Forever Living at leve op til, uden at gå på kompromis med kvaliteten af deres produkter. Så deres hårplejeserie er helt sikkert også et forsøg værd.

O’right, Davines og Forever Living er selvfølgelig ikke de eneste forhandlere af hårprodukter med fokus på bæredygtighed og i denne tid hvor bæredygtighed efterhånden er blevet til en decideret trend i samfundet, så vil der unægteligt dukke flere og flere muligheder op – så det er bare med at holde øjne og ører åbne, og få prøvet de forskellige muligheder af, ind til du finder en bæredygtig hårrutine som matcher netop dit behov.

Kategori: Skønhed og personlig pleje

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>