Valg af foredrag

Vælg den rette foredragsholder til dit næste foredrag

Leder du efter en dygtig foredragsholder? Hvis det er dit eneste kriterie, så er der et væld af muligheder rundt omkring i landet. Men hvis du har et helt specifikt formål med at booke et foredrag, så er der god grund til, at du undersøger hvilke foredragsholdere der vil være at foretrække til netop dit formål. Ønsker du eksempelvis at give medarbejderne et friskt pust med masser af humor, så er det måske en anden foredragsholder du skal have fat i, end hvis du ønsker at foredraget skal have et højt niveau af vidensformidling. Dermed ikke sagt, at du ikke kan få begge dele – nogle foredragsholdere formår eksempelvis at kombinere humoren med et højt vidensniveau. Der findes meget information og videomateriale på internettet, eksempelvis er der en hel kategori om foredrag på lykkemusic.dk, hvor du både kan finde information om rigtig mange forskellige foredragsholdere og få rådgivning hvis du er i tvivl.

Populære foredragsholdere

Nogle af de mest populære foredragsholdere i 2017 er eksempelvis personligheder som Nils Villemoes, Anders Agger og Mikkel Beha Erichsen. Alle tre har de talegaverne i orden kombineret med viden på hver deres område, og det er netop dette der ofte kendetegner de foredragsholdere som oplever størst succes. Hvis du ikke søger foredrag inden for et specifikt område, er det helt sikkert værd at se på hvilke foredragsholdere der er populære i tiden – på den måde sikrer du dig aktualitet i foredraget. Hvis de gæster der skal inviteres til foredraget er meget forskellige, så kan en foredragsholder med bred popularitet også være en måde at sikre, at flest muligt får en god oplevelse med foredraget.

Nichefokuserede foredrag

Det er dog ikke altid, at populariteten er nok til, at skabe en stor succes omkring dit arrangement. Der findes nemlig mange eksempler på foredragsholdere inden for mindre niche-områder, som ofte kan være relevant for eksempelvis virksomheder der arbejder inden for en helt specifik branche. Ofte bliver disse personligheder overset i medierne, netop fordi deres foredrag er så niche-fokuserede, at de ikke vinder bred popularitet blandt befolkningen. Disse foredragsholdere kan dog sagtens være det bedste valg for dig, der leder efter et foredrag for en helt specifik målgruppe (eksempelvis dine medarbejdere) eller et helt bestemt område (eksempelvis virksomhedens branche).

Der findes eksempelvis foredragsholdere inden for alt lige fra personlig udvikling, til miljøbeskyttelse og andre mærkesager samt inden for alverdens forskellige grene inden for sportens verden. Så det er bare om at gå opdagelse blandt foredragsholderne – og her er google din ven.

Booking og arrangement

Når du booker en foredragsholder er det vigtigt, at du tager kontakt på den rigtige måde. Nogle foredragsholdere kan bookes ved personlig henvendelse, mens andre foretrækker at blive kontaktet via et bureau, som så står for alt det praktiske. Ofte er det også billigere at tage kontakt gennem et bureau, forudsat at bureauet er fokuserede på at tilbyde dig en lav pris. Det skyldes at bureauer ofte har mulighed for at indhente nogle lavere priser på booking af foredrag, fordi et bureau giver foredragsholderen mulighed for at blive eksponeret og opnå flere henvendelser.

Når selve arrangementet løber af stablen, er det vigtigt at du er sikker på hvilke praktiske opgaver du skal løse for at foredragsholderen har de bedste forudsætninger for at brænde igennem med sit budskab – det er nemlig ikke kun foredragsholderens ansvar. Du har selv mulighed for at bidrage til en positiv oplevelse ved eksempelvis at tilbyde foredragsholderen et værelse, hvor denne eksempelvis kan overnatte/hvile hvis foredraget skal holdes sent/tidligt eller hvis foredragsholderen skal køre langt for at komme til din adresse. Du kan eventuelt kontakte bureauet eller foredragsholderen personligt, for at høre om der er noget du kan gøre eller stille til rådighed som vil være en hjælp. Nogle gange er det noget så simpelt som en mikrofon, et rum med god akustik eller en bestemt placering af de deltagende gæster som kan være med til at give en stemning og et foredrag som fungerer optimalt.

Kategori: Rådgivning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>