vinylgulv

Vinylgulv – det praktiske valg

Er det tid til at forkæle hjemmet med et nyt gulv? Så er der rigtig mange muligheder og en masse overvejelser, man med fordel kan gøre sig inden. Ønsker man trægulv, klinker, tæpper eller noget helt andet? Hvor i huset skal det nye gulv lægges, og hvad skal man i den forbindelse tage hensyn til? Derudover er der også et vigtigt aspekt i prisen. Har man pengene til et lækkert trægulv, eller skal man kigge alternative veje? Et gulv, der opfylder rigtig mange af ovenstående parametre, er et vinylgulv. Et vinylgulv er yderst praktisk, og samtidig fås det i flere varianter, som giver et flot udtryk i hjemmet.

Hvad er et vinylgulv?

Vinylgulve produceres af polyvinylchlorid, der normalt bare forkortes med PVC. Det er et kunststof, der anvendes til en række forskellige formål – blandt andet gulvbelægning. Vinylgulve kan normalvis lægges på eksisterende gulv, såfremt dette er tørt og jævnt. Man kan vælge mellem en række forskellige varianter af vinylgulve – lige fra ensfarvet til et vinylgulv, der er designet som eksempelvis klinker eller et plankegulv.

Hvad er fordelene ved vinyl?

Der er rigtig mange gode grunde til at vælge et vinylgulv – især hvis man lægger stor vægt på den praktiske dimension. Selvfølgelig er der noget helt særligt over et splinternyt trægulv, men der medfølger også ulemper, som man undgår med et vinylgulv. Bor man i et hjem med børn, hvor gulvet er udsat for voldsomt slid, så kan et vinylgulv være et ganske udmærket valg. Et vinylgulv er slidstærkt og og afviser uden problemer snavs eller madvarer, der måtte havne på gulvet. Det er utroligt nemt at rengøre og vedligeholde – Det kræver blot noget sæbevand og god gammeldags håndkraft. Det skal dog understreges, at man med fordel kan fjerne eksempelvis fedtpletter øjeblikkeligt, da det ellers kan synke ind i vinylen. Derudover gør materialerne i gulvet, at det er dejlig blødt at gå på – en fornøjelse for fødderne faktisk – samtidig med at det er støjdæmpende. Det kan være rigtig rart, hvis man har børn med lidt for meget krudt bagi.

Hvor skal man lægge vinylgulve?

Der er som sådan ikke begrænsninger for, hvor i huset man kan lægge vinylgulve. Qua de forskellige varianter med flotte designs kan man sagtens pryde eksempelvis stuen med denne type gulv. Der er dog enkelte rum, hvor det egner sig særligt godt på grund af materialet. Her menes der blandt andet i køkkenet, hvor gulvet ofte er udsat for lidt af hvert. Er man hurtigt til at tørre op efter sig, kan man sagtens være klodset og tabe fødevarer på gulvet, uden det får konsekvenser. Derudover er badeværelset også et optimalt sted at bruge vinylgulv. Dels er det vandafvisende, og samtidig er det nemt at skrabe vandet væk efter en tur under bruseren. Sidst men ikke mindst kan det anbefales af belægge entréen med vinyl. Det skyldes, at det ofte udsættes for beskidt fodtøj og derfor kræves et gulv, der er nemt at rengøre.

Hvad koster et vinylgulv?

En af de afgørende fordele ved et vinylgulv er prisen. Eftersom det er lavet af et kunststof er det ikke nær så dyrt som et gulv i naturlige materialer som trægulve og klinker. Prisen afhænger især af designet, men man vil normalt kunne anskaffe sig et gulv for mellem 150 – 200 kroner pr. m2.

 

 

 

Kategori: Huset inde og ude

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>