Det smukke juletræ pyntes

Sådan pyntes stuen bedst op til jul

Når julen nærmer sig, og du mærker, at det begynder at krible i fingrene efter at få pyntet op og få fat i et juletræ, er der mange forskellige måder, du kan gøre hjemmet klar til julen på. Måske har du en helt speciel måde at gøre det på hver eneste jul, eller måske har du endnu ikke helt dannet dig dine egne traditioner endnu. Det tager nemlig tid at finde ud af, hvordan du bedst kan lide at pynte stuen, og i starten må du prøve dig lidt frem.

Nisser til alle lejligheder

I centrum for det hele står juletræet med al sin pragt. De smukke lys og al den symbolik det ellers indebærer er for de fleste det, der kendetegner julen. Et smukt og symmetrisk juletræ er det halve af pynten, og nogle mennesker behøver faktisk ikke andet, før de føler, at deres jul er fuldkommen.

Andre igen har en forkærlighed for nisser. Disse små, drillende figurer kan du finde i hundredvis af forskellige udgaver. Uanset om du ønsker kravlenisser af pap og papir eller almindelige “levende” nissefigurer, kan de skabe sjæl og varme i ethvert hjem – og du vil for alvor mærke, at julen nu er kommet. Sæt for eksempel en nisse i køkkenet med en skål grød, og husk, at den meget gerne vil have en tår øl. Du kan fortælle dine børn, at nissen hører julen til, og at han kan finde på at drille, hvis han ikke får noget godt at spise eller drikke.

Gør noget specielt ud af julekalenderen

Du kan købe en julekalender til din ægtefælle eller dine børn og bruge den som pynt. Lav eksempelvis 24 pakker til din mand eller kone, og pak dem pænt ind. Så kan du hænge dem forskellige steder i hjemmet, hvor den smukke indpakning vil fylde hjemmet med julestemning. Det samme kan du gøre for dine børn, og på den måde har du lige pludselig fået pyntet det meste af stuen og hjemmet op.

Du kan også hænge gaverne i vinduet. Det ser smukt ud udefra. Og hvis du på samme tid pynter dine karme med forskellige små nisser eller hænger nogle julehjerter eller stjerner i vinduet, er du godt i gang med at lave din bolig om til et smukt og dejligt hjem, hvor julehyggen blomstrer. Du skal nemlig huske på, at julestemningen afhænger af, at du gør en indsats. Og her kan det i den grad betale sig at investere både tid og kræfter i at pynte hjemmet smukt op.

Et krybbespil er smukt

Måske har I tradition for at lave et krybbespil. Det er også noget, som dine børn vil synes er spændende – og det er en god lejlighed til at få talt om, hvorfor vi fejrer jul. På samme tid er det meget hyggeligt at bruge krybben til at pynte op i stuen med, og det giver et godt modspil til juletræet og de andre elementer, som vi vælger at bringe ind i vores stue, når det bliver jul.

Det smukkeste juletræ

Det kan være svært at vurdere, hvordan det smukkeste juletræ ser ud. Uanset om du køber det online hos leverandører som fx TreeTime.dk, eller om det bliver på en stadeplads i lokalområdet, så gælder samme tommelfingerregler: jævne grenkranse, flot grøn farve, tykke nåle og en lige stamme.

Kategori: Rådgivning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>