Fødselsdagsfest

Hvordan du holder fødselsdagsfest for dig selv

Det er ofte altid hyggeligt at blive inviteret til fødselsdag og fejre gode venner eller familie. Men at holde fødselsdag for dig selv er en helt anden sag. Man kan hurtigt blive stresset og ubekvemt ved det at fejre sig selv, men det er der absolut ingen grund til. Et fødselsdagsarrangement kan lige så vel som det er en fødselsdag også være en undskyldning for at samle alle dem man har kær til en dejlig dag eller en hyggelig aften. Hvis du snart fylder år, men ikke helt ved, om du skal kaste dig ud i at invitere til fødselsdag eller ej, så kan du måske blive inspireret og muligvis overtalt alligevel ved at følge denne how-to.

Tema og arrangement

Når du har bestemt dig for at i år, så skal det være din tur til at blive fejret, skal der sendes invitationer ud. Men først skal du finde ud af hvem og hvor mange, du gerne vil inviterer. Du kan enten holde en fødselsdag for alle dine gode venner eller måske lavet et hyggeligt familiearrangement. Hvis du vil have hele gruppen med, så kan du også invitere både familie og venner, hvis du selv har plads til det. Når du skal holde fødselsdag er det altid en god ide at sætte en form for tema. Måske er det den helt store fest du er ude i, med drinks og dans natten langt. Måske er det et hyggeligt havearrangement i det gode vejr. Eller måske er det en god middag for de nærmeste. Uanset, skal du vurdere ud fra dine gæster, hvad der passer bedst, og hvad du selv har lyst til. Når det kommer til dresscode, er det nemmeste at skrive ”Hvad der passer til vejret”, men hvis du er ude i en lidt mere festlig fest, kan du også lave et tema, hvor folk skal komme udklædte. Hvis du har publikummet til det, er det ofte med til at sætte en super god base for en sjov aften.

Musik

Musikken er det mindste af dine problemer. Hvis ikke selv du ligger inde med et godt anlæg, kan du helt sikkert låne et af venner, familie eller måske en god nabo. Når anlægget er på plads, skal du lave en god spilleliste. Musikken skal gerne passe til festens tema. Hvis du holder en fest, hvor du regner med, at det bliver lidt vildere i løbet af aftenen, kan du enten lave to forskellige spillelister. Du kan lave en til start og en til senere, eller du kan lave en spilleliste, der langsomt bevæger sig over mod noget mere festligt og godt dansemusik. Dermed har du styr på musikken til enhver stemning.

Mad og drikke

Mad og drikke skal du efter dit tema bestemme dig for. Nogle fødselsdage byder på boller og kakao, nogle på delikat og hjemmelavet mad, nogle på noget nemt og let tapas, og nogle på den helt store lækre middag. Uanset, er det altid en god ide at have lidt snacks serveret, så dine gæster ikke bliver sultne over tid. Man kan også invitere til cocktails, hvor fokus her er mere på drinks end på mad. For alkoholen er nemlig også vigtig vis festen lægger op til sådanne slags. Du kan hurtigt lave forskellige gode sommercocktails, som kan serveres i kander. Både Aperol Spritz, Moscow Mule eller måske en god Mojito kan stå i køleskabet og hurtigt peppes lidt op. Dermed kan du servere gode sommerdrinks, som altid er ret rent hit, uden at det skal tage dig en masse tid.

Gaver

Ønsk dig oplevelser. Det er altid en god ide at ønske sig gode oplevelser. Det giver og giveren af have mulighed for at være lidt kreativ og finde en god gave, som du vil blive ekstra glad for. Gode oplevelser med gode bekendte kan heldigvis aldrig fejle. Hvis du også gerne vil have noget lidt mere konkret på din liste, kan du også sagtens ønske dig ting. Hvis du gerne vil gøre det lidt nemt for dine gæster, kan du ønske dig ting i lidt forskellige prisklasser. Dermed har alle mulighed for at give dig en gave, som de selv føler er god, og som du bliver glad for.

Kategori: Livsstil

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>