Flæskesteg

Hvordan laver man flæskesteg?

Efteråret står for døren, og det betyder, at det snart er tid til en god flæskesteg, som både hører efteråret og juletiden til.
Men hvordan er det lige at man får en god flæskesteg til at lykkes? Hvis du ikke lige er personen som så ofte laver flæskesteg, så kan det godt være at man er lidt rusten i teknikken.
Det er vigtigt at når man skal lave en god flæskesteg, at sværene bliver sprøde, men samtidig må kødet heller ikke blive for tørt. Her på videnindenom, giver vi dig en sikker opskrift på flæskesteg, som smager herligt og hører efterårstiden til.

Flæskesteg

Du kan vælge at købe en kamsteg til din flæskesteg. En kamsteg er som regel lidt dyere end en ribbensteg, men til gengæld uden ben og ikke voldsomt med fedt, som der f.eks. kan være i en ribbensteg.

Tilberedningstid: Cirka 2 timer

Du skal bruge nedenstående for at tilberede din flæskesteg:
– 1 kamsteg med svær og uden ben, cirka. 1500 gram
– Groft salt
– Peber
– 3 laurbærblade
– 8 nelliker
– Evt. 2 laurbær til pynt

Sådan kommer du i gang:
Husk at det er vigtigt at man har rigeligt med plads i køkkenet, så man kan have alle sine ingredienser klar, så man er forberedt til tilberedningen. Læs eventuelt mere her omkring et nyt køkken.

1. Tænd din ovn på 200 grader.

2. Dup kamstegen tør. Rids sværene helt igennem. Som oftest er det sjusket gjort hvis du anvender en maskine.
3. Læg din kamsteg i et ovnfast fad med sværene vendt nedad og stil efterfølgende fadet i den forvarmede ovn. Hæld kogende vand ved i fadet, så det dækker sværene og steg så kamstegen i 20 min.
4. Tag din kamsteg ud af ovnen, læg den på en rist og gnid godt med groft salt og peber helt ned mellem sværene. Stik laurbærbladene og nelliker ned i. Steg din kamsteg videre i ovnen i cirka 1 time og 15 min.
5. Tag efterfølgende din kamsteg ud – hvis sværene ikke er blevet sprøde, så skal den ind i ovnen igen under ovnens grillelement. Grill så forsigtigt, til sværene bliver helt sprøde. Du kan evt. lægge en korkprop under, så sværene ligger plant, og dæk evt. med staniol, de steder hvor sværene har fået nok. Hold øje med kamstegen hele tiden når kamstegen ligger under grillelementet, så den ikke branker – sorte flæskesvær er næsten lig med en uspiselig flæskesteg.
6. Lad den færdige flæskesteg hvile 10 minutter, inden den skæres for og pynt evt. med 2 friske laurbær.
Server flæskestegen sammen med klassisk tilbehør såsom brunede kartofler, brun sauce og rødkål.

Kategori: Huset inde og ude

Tags: