Når folk tænker på stengulve, forbinder man det ofte med slidstærke og yderst holdbare gulvtyper, der især bruges i rum og miljøer med stor belastning. Det er da også helt korrekt, at hovedparten af stengulve kan stå imod det meste, men med tiden vil det uundgåeligt ændre udseende og karakter. Det skyldes ganske almindeligt slitage, der får den blanke overflade til at falme til et mat look.
Det kan også ende med, at gulvet bliver udsat for revner og huller, hvilket får mange til at overveje et helt nyt gulv. I langt de fleste tilfælde er det dog ikke nødvendigt, for med den rigtige renovering vil gulvet komme til at se ud som nyt.
Hvad er stengulve?
Er du selv den heldige ejer af et stengulv? Så er det i langt de fleste tilfælde et marmorgulv, terrazzogulv eller et betongulv, der er de mest populære typer af stengulve. Eftersom den rå og retro stil har kæmpet sig tilbage i de danske hjem, ser man flere og flere betongulve i køkken og stue og terrazzogulve på badeværelset. Det skyldes, at stilen er ganske tidløs og samtidig er det et yderst praktisk valg.
Man ser dog langt fra kun stengulve i private hjem. I erhverv og industri bliver der hyppigt anvendt stengulve – eksempelvis i produktionen og i butikker og storcentre. Fælles for stengulve privat og til erhverv er, at de før eller sidens skal renoveres, såfremt man atter ønsker at kunne fremvise et helstøbt gulv med det karakteristiske skær i overfladen.
Hvordan renoverer man stengulve?
Men hvordan sørger man så for, at det matte stengulv atter får liv? Det gør man ved en slibning og efterfølgende polering. Det kræver de rigtige maskiner og kompetencer, og det er de færreste privatpersoner, der føler sig klædt på til at give sig i kast med en omfattende gulvrenovering.
Heldigvis findes der en række virksomheder, som er eksperter i eksempelvis slibning af betongulve, og det kan være en rigtig god idé at overlade opgaven til fagfolk. Dels har de erfaring, og dels er de i besiddelse af diamantslibemaskiner, der i høj hastighed sliber gulvene nænsom og miljøvenligt. En sådan maskine kan niveaujusteres afhængig af gulvets beskaffenhed, og resultatet bliver fremragende.
Polering og forsegling
Når slibningen er foretaget, skal stengulvet poleres for at få det blanke skær tilbage. En polering foregår som regel ved hjælp af diamantimprægnerede skiver i forskellige niveauer og ved en høj hastighed. Nu står gulvet så godt som nyt, men hvis man vil undgå yderligere en behandling i den nærmeste fremtid, bør gulvet afslutningsvis forsegles. Forseglingen fordeles ud på gulvet, trækker ned i overfladen og gør gulvet endnu mere modstandsdygtigt over for skidt og snavs. Det er med andre ord en god investering af få gulvet forseglet.
Nemmere vedligeholdelse
Når gulvet er blevet slebet, poleret og forseglet står du tilbage med et skinnende og yderst indbydende gulv. Men foruden det åbenlyse og øjeblikkelige resultat, hjælper en gulvrenovering i den grad også på den fremtidige vedligeholdelse. Rengøringen bliver så let som en leg, og ender gulvet med tiden med at miste sin glans, kan en hurtig opshining, som både gør gulvet blankt igen og som forlænger dets levetid betragteligt.