En dårlig morgen kan ødelægge resten af dagen. Vi kender det alle sammen, hvis man er i dårligt humør fra morgen af, så kan det nogle gange være svært at blive glad igen. Det kan være flere ting, der gør at vi har en dårlig morgen: vi er trætte, børnene er ikke samarbejdsvillige eller sker der noget, der bare lige ødelægger ens gode humør.
Vi kommer her med nogle tips, der kan hjælpe dig med at få en afslappet morgen, før din dag går i gang.
Vær veludhvilet
Du skal sørge for at komme ordentlig tid i seng, hvis du gerne vil vågne veludhvilet. Hvis du har sovet for lidt, så har du ingen energi at give af. Det kan både ses på dit humør og på din måde at arbejde på.
Hav god tid om morgen
Der er ingen af os, der bryder os om at have travlt og stresse rundt. Hvis du skal skynde dig, risikerer du at glemme en masse ting. At komme afsted uden mobil, glemme at slukke for kogepladen eller glemme at låse hoveddøren.
Når vi skal stresse med det hele, er vi ikke i et godt humør, og det kan ødelægge resten af dagen. Så hvis du har en tendens med at skulle skynde dig ud af døren, så stå op lidt før. På den måde kan du nyde din morgen, og måske endda læse avisen inden du skal ud af døren.
Få en god kop kaffe
Hvis du drikker en kop kaffen om morgen, har du mulighed for at vågne lige så stille, mens du sidder og nyder den. Lige meget hvilken slags kaffe du er til, om det så er pulver, kapsler eller stempel kaffe, så vil du med garanti få en bedre start på dagen.
Nogle foretrækker også at tage kaffen med på vejen til arbejde. Hvis du er en af dem, så kan du i denne termokrus test, finde et termokrus, der kan holde din kaffe varm så den holder længere.
Gør dig klar dagen før
Hvis du ofte kommer til at trykke på snooze knappen eller bare har svært ved at komme op, så kan det være en god ide at have forberedt nogle ting dagen før. I stedet for at skulle smøre madpakker til børnene om morgen, så kan du gøre det dagen inden. Det kan også være en hjælpe at finde tøjet frem til hele familien, så man ikke skal bruge tid på at spekulere over, hvad man skal have på. Sørg for at have pakket din taske aften før, så du ikke skal bruge tid på at samle og finde alle dine ting.
Ved at forberede nogle ting dagen før, så har du bedre overskud til at tænke det hele igennem og få en god start på dagen.